Shutterstock 1

Gratis seminar om aktuel skat og SkatteGuiden

21
apr
09:00 - 11:00
Scandic Herning
Fonnesbechgade 20, 7400 Herning, Herning
Tilmeldingsfrist: 18. apr 2017

Vær på forkant med udviklingen og undgå fejl i skatterådgivningen.

TVC Advokatfirma og Karnov Group inviterer til go’morgen- og gå-hjem-møder om aktuelle emner på skatteområdet. Du vil samtidigt få en demonstration af SkatteGuiden, Karnovs nye skatteværktøj for revisorer. Go’morgen- og gå-hjem-møderne holdes over 4 dage i en række byer i hele landet. Du finder os i Aalborg, Aarhus, Herning, Esbjerg, Vejle, Odense, Ringsted og København fra d. 20. april til d. 25. april.

Aktuel Skat

Senior Tax Manager Jørgen Frausing fra TVC Advokater fortæller om de nyeste aktuelle emner på skatteområdet, hvor rådgiver netop nu skal være opmærksom på den seneste udvikling.

Der er kommet nye afgørelser vedrørende virksomhedsskatteloven, hvor det ser ud til, at SKAT prøver at skærpe beskatningen, og så er der også nyt om hovedaktionærbeskatningen.

Desuden er der fremsat to nye lovforslag, som bl.a. ændrer ved fradragsmulighederne ved investering i 10-mandsprojekter i skattemæssigt transparente selskaber, hvor deltagerne alene hæfter begrænset for selskabets forpligtelser, f.eks. partner- og kommanditselskaber, og hvor den pågældende deltager ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Underskud fra investeringer i sådanne 10-mandsprojekter vil ifølge forslaget kun kunne fradrages i senere overskud fra samme investering. Herudover er der lovgivning på vej om, at lønmodtagere, der er ansat i et skattemæssigt transparent selskab, f.eks. et partner- eller kommanditselskab, og som erhverver en andel af selskabet, ikke alene som følge af selve erhvervelsen af ejerandelen anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.

Vi kommer blandt andet ind på:

  • Udvalgte nye lovforslag
  •  -  Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse anpartsprojekter
     -  Kvalifikation af selvstændig erhvervsvirksomhed ved deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab
  • Seneste nyt vedr. virksomhedsskatteordningen
  • Seneste nyt vedr. hovedaktionærer

SkatteGuiden
SkatteGuiden hjælper revisor til at løse konkrete skatteopgaver af A til Z. Guiden vejleder i arbejdsprocessen med køreplan, fordele og ulemper og faldgruber.

Guiden stiller brugeren en række spørgsmål om klientens forhold, og på grundlag af de indtastede svar og beløb danner guiden løsningen på opgaven og udfylder samtidig dine arbejdspapirer, beregninger, dokumenter samt breve til kunden, SKAT og Erhvervsstyrelsen.

SkatteGuiden sikrer, at alle regler og betingelser for at løse opgaven er opfyldte.

Ved at anvende SkatteGuiden minimerer du risikoen for at begå fejl, og du sparer tid i planlægningen, udførelsen og rapportering af opgaverne. De revisorer, der anvender SkatteGuiden siger, at de nu kan løse opgaverne på den halve tid. Desuden er SkatteGuiden så nem at anvende, at alle medarbejdere i revisionsvirksomheden kan bruge den. Dermed kan firmaet løse flere rådgivningsopgaver selv, uden at indhente ekspertbistand eller sende opgaven ud af huset.

Vi kommer blandt andet ind på:
  • Virksomhedsomdannelse
  • Aktieombytning
  • Virksomhedsordningen

Udeblivelse
Det er gratis at deltage i go'morgen- og gå-hjem-møderne, men ved udeblivelse fakturerer vi 300 kr. pr. deltager, der ikke møder op og som ikke har meldt afbud. Det er naturligvis også muligt at sende en kollega i stedet.

Underviser

Jørgen FrausingFlemming Bach

Sted

Scandic Herning
Fonnesbechgade 20, 7400 Herning, Herning

Lukket for tilmelding

0,- kr. ekskl. moms

Karnov group

Karnov Group

kundeservice@karnovgroup.com
http://www.karnovgroup.dk
33740700
  Sankt Petri Passage 5, st, 1164 København K